Magasinprogram 02. marts 1986

WEBVTT

1
00:00:12.810 --> 00:00:15.850
Den nære relation mellem kunst og teknologi er

2
00:00:15.850 --> 00:00:18.110
ofte forgået og noget gange ignoreret.

3
00:00:18.910 --> 00:00:21.330
Siden de første kreationer af den tidligere menneske

4
00:00:21.330 --> 00:00:24.730
har der ikke været en distinktion mellem kunstværker

5
00:00:24.730 --> 00:00:25.490
og artefakter.

6
00:00:26.070 --> 00:00:28.770
Det kan være instruktivt at observe, hvordan vi

7
00:00:28.770 --> 00:00:31.710
bruger, eller i stedet bruger, språk, hvis vi

8
00:00:31.710 --> 00:00:33.390
for eksempel taler om noget givet.

9
00:00:34.370 --> 00:00:36.410
Når vi betaler, at noget er en fakt,

10
00:00:36.530 --> 00:00:39.210
eller en naturlig fakt, som er en meget

11
00:00:39.210 --> 00:00:43.690
offentlig kontradiktion, fordi noget givet, eller noget, vi

12
00:00:43.690 --> 00:00:45.970
kalder en fakt, er noget menneskegivet.

13
00:00:46.690 --> 00:00:49.170
Selv i dag, hvor det er forståeligt, at

14
00:00:49.170 --> 00:00:52.670
næsten alt er menneskegivet, gør de fleste kunstinstitutioner

15
00:00:52.670 --> 00:00:56.530
og kunstnere stadig, som om fine kunst har

16
00:00:56.530 --> 00:00:58.910
ingenting at gøre med den fysiske realitet af

17
00:00:58.910 --> 00:00:59.950
daglige teknologi.

18
00:01:04.760 --> 00:01:07.080
Det er forståeligt, at så mange mennesker reagerer

19
00:01:07.080 --> 00:01:09.960
mod den skamløse eksploatering af naturen i de

20
00:01:09.960 --> 00:01:13.260
mindre udviklede lande, og den alvorlige menneskegivelse.

21
00:01:13.460 --> 00:01:15.960
Men det hjælper ikke at skamme teknologien alene.

22
00:01:16.400 --> 00:01:18.960
Det er et middel, mens mennesket er den

23
00:01:18.960 --> 00:01:19.460
virkelige grund.

24
00:01:20.060 --> 00:01:22.920
Så jeg tror, det kan være instruktivt at

25
00:01:22.920 --> 00:01:27.080
forstå kunstens rolle i en teknologisk domineret civilisation.

26
00:01:27.720 --> 00:01:30.540
Det kan også være relevant at spørge, om

27
00:01:30.540 --> 00:01:33.800
kunsten, som vi kender i den traditionelle måde,

28
00:01:34.140 --> 00:01:36.380
har nogen virkelige og vigtige funktioner.

29
00:01:37.260 --> 00:01:40.180
Jeg ser ikke, at kunsten har nogen vigtige

30
00:01:40.180 --> 00:01:42.540
funktioner i den daglige reproduktion af kunstens attitude

31
00:01:42.540 --> 00:01:45.640
og gesturer, og du kan få den impression,

32
00:01:45.900 --> 00:01:49.700
at dagliges kunstaktiviteter er en slags hektisk fobia.

33
00:01:50.200 --> 00:01:53.860
Fobia om virkeligheden generelt, og måske fobia om

34
00:01:53.860 --> 00:01:57.840
kunstens attitude til det faktum, at kunstens rolle

35
00:01:57.840 --> 00:02:01.540
er løs fra, hvad de fleste kunstnere forventer

36
00:02:01.540 --> 00:02:02.080
det at være.

37
00:02:06.280 --> 00:02:08.880
Du bør ikke, på den anden side, bare

38
00:02:08.880 --> 00:02:12.040
acceptere, hvad vi nu kalder teknologi og en

39
00:02:12.040 --> 00:02:13.920
ny mytologi af højteknologi.

40
00:02:14.200 --> 00:02:16.260
Men, og det gælder ikke kun for kunstnerne,

41
00:02:16.800 --> 00:02:18.260
må vi måske have at forstå, at kunstens

42
00:02:18.260 --> 00:02:21.720
rolle er en kulturel attitude, som samtidig er

43
00:02:21.720 --> 00:02:24.460
en virkelighed og en færge for en realitet,

44
00:02:25.040 --> 00:02:26.060
som den selv har skabt.

45
00:02:27.820 --> 00:02:30.420
Stående foran risikoen for døden, er det alt

46
00:02:30.420 --> 00:02:32.980
for let at skamme nogen eller noget andet,

47
00:02:33.180 --> 00:02:34.880
i dette fald den moderne verden.

48
00:02:35.740 --> 00:02:39.240
Hvis kunsten skal forvandle døden, må den forstå

49
00:02:39.240 --> 00:02:42.200
sine potentiale, som, i min mening, ikke er

50
00:02:42.200 --> 00:02:42.900
så dårlige.

51
00:02:43.880 --> 00:02:47.200
Sådan en forståelse kan være overraskende og ondt,

52
00:02:47.420 --> 00:02:49.760
men da kunsten altid har betragtet sin moral

53
00:02:49.760 --> 00:02:53.100
som en superioritet og etiket, sådan en forståelse

54
00:02:53.100 --> 00:02:55.020
ser ud til at være den ideelle udfordring.

55
00:03:00.590 --> 00:03:02.730
Så man må spørge sig, hvad er kunstens

56
00:03:02.730 --> 00:03:06.810
potentiale i en teknologisk civilisation, der er bange

57
00:03:06.810 --> 00:03:09.130
for sig selv og i perioder af kriser,

58
00:03:09.130 --> 00:03:11.010
som altid ser tilbage på sin egen tid?

59
00:03:11.690 --> 00:03:15.070
Der er flere potentiale med langt nærmere konsekvenser.

60
00:03:15.310 --> 00:03:18.710
Først må man forstå, at den udfordrende tilværelse

61
00:03:18.710 --> 00:03:21.350
af kunstens kunst i denne år er nødvendigt

62
00:03:21.350 --> 00:03:24.330
ledt til nogle konklusioner om kunstens meget forståelse.

63
00:03:25.510 --> 00:03:29.170
Den fascinerende bilder og farver har lukket den

64
00:03:29.170 --> 00:03:31.390
spjæld, som den havde for et par generationer

65
00:03:31.390 --> 00:03:31.530
siden.

66
00:03:32.370 --> 00:03:34.750
Det, der blev forstået som magisk, er ikke

67
00:03:34.750 --> 00:03:35.930
kunstens fundamentale psykologiske kunst.

68
00:03:36.710 --> 00:03:38.710
Det er vigtigt for mig.

69
00:03:39.430 --> 00:03:41.690
Den kraft af abstraktion, den mulighed for at

70
00:03:41.690 --> 00:03:45.390
lave uforventede kombineringer og konklusioner, og ofte en

71
00:03:45.390 --> 00:03:48.270
totalt fejl på forståelse af værter og autoriteter,

72
00:03:48.630 --> 00:03:52.570
er potentiale, som ofte har blivet effektive og

73
00:03:52.570 --> 00:03:54.070
udfordrende, når set tilbage.

74
00:03:55.130 --> 00:03:57.710
I forhold til funktionen, som er forstået af

75
00:03:57.710 --> 00:04:01.710
samfundet og publikum i stort, har kunsten muligheden

76
00:04:01.710 --> 00:04:05.430
at opføre sig både som en kulturel guerrilla

77
00:04:05.850 --> 00:04:09.790
og som et område med uafhængige forskninger, hvis

78
00:04:09.790 --> 00:04:11.870
det ikke arbejder på sig selv, afhængig af

79
00:04:11.870 --> 00:04:13.370
for meget støtte fra samfundet.

80
00:04:19.240 --> 00:04:23.240
David Bohm har fremtidigt forstået, at uden seriøs

81
00:04:23.240 --> 00:04:26.780
fragmentation kan man ikke holde en separation mellem

82
00:04:26.780 --> 00:04:31.180
abstraktion, andet verden, beskrivelse, objekt, observation osv., i

83
00:04:31.180 --> 00:04:34.980
at denne fragmentation, uden at skabe psykologiske konflikter,

84
00:04:35.540 --> 00:04:38.820
også forstyrrer den kontinuerede eksistense af større globale

85
00:04:38.820 --> 00:04:39.420
systemer.

86
00:04:40.320 --> 00:04:43.420
For at forstå den basale og universelle entitet,

87
00:04:43.640 --> 00:04:46.380
må vi konsekvent tænke på hver anden mentale

88
00:04:46.380 --> 00:04:48.560
eller anden proces som er sammenhængig med alle

89
00:04:48.560 --> 00:04:48.800
andre.

90
00:04:49.780 --> 00:04:53.580
Faktumet, at vi abstrakter, beskriver, taler osv., skal

91
00:04:53.580 --> 00:04:57.040
konsekvent være set som aspekter af en større

92
00:04:57.040 --> 00:05:00.080
entitet, og det er exakt i den fulde

93
00:05:00.080 --> 00:05:03.920
forståelse af alle disse interaktionsprocesser og derfor også

94
00:05:03.920 --> 00:05:07.100
af forståelsen af moder og funktioner, at han

95
00:05:07.100 --> 00:05:10.480
ser mulighederne for en ufragmenteret verden og verdenssyn.

96
00:05:11.380 --> 00:05:15.000
Denne fulde forståelse eller indsigt, hvis den har

97
00:05:15.000 --> 00:05:18.480
sin størrelse i matematik, kunst eller noget andet,

98
00:05:18.960 --> 00:05:22.060
tænker han sig selv som kunst eller som

99
00:05:22.060 --> 00:05:23.860
en analog til den funktion af kunsten.

100
00:05:24.960 --> 00:05:27.860
Hvad vi kalder form, kan vi forstå som

101
00:05:27.860 --> 00:05:30.640
en expression af den udstyrning af en formel

102
00:05:30.640 --> 00:05:33.900
movement og en universel flux af eventer og

103
00:05:33.900 --> 00:05:37.120
processer, og ikke nogen færdig rigtig struktur.

104
00:05:38.060 --> 00:05:40.780
Det har også været nævnt, at der har

105
00:05:40.780 --> 00:05:43.140
været et stort forandring i den forståelse af

106
00:05:43.140 --> 00:05:46.280
en struktur, der nu til højere grad er

107
00:05:46.280 --> 00:05:49.860
forstået som en udstyrning af rytmen, af den

108
00:05:49.860 --> 00:05:53.800
fundamentale energi, og at denne forståelse skaber muligheden

109
00:05:53.800 --> 00:05:56.380
for en sammenhængende forståelse med forskellige områder.

110
00:05:57.200 --> 00:05:59.800
Så har vi kommet til et tidspunkt, hvor

111
00:05:59.800 --> 00:06:03.140
den kontinuerede forstyrrelse af vores præsente forståelse af

112
00:06:03.140 --> 00:06:06.340
kunst kan være forstået ved at undgå de

113
00:06:06.340 --> 00:06:10.480
tidligere kultureres forståelse og konflikter med abstraktioner, som

114
00:06:10.480 --> 00:06:14.000
er nødvendig konsekvens af en forskningspræktik, som i

115
00:06:14.000 --> 00:06:14.940
høj grad er forstået.

116
00:06:22.940 --> 00:06:26.020
Når det er nævnt, at forskellige processer fungerer

117
00:06:26.020 --> 00:06:29.700
som analoger med forskellige artistiske processer, betyder det,

118
00:06:29.860 --> 00:06:32.900
at de måder, former og organisationer, som kan

119
00:06:32.900 --> 00:06:36.080
være set med organisk eller inorganisk process, bare

120
00:06:36.080 --> 00:06:38.860
er en spørgsmål for vores forståelse, forståelse, der

121
00:06:38.860 --> 00:06:40.800
bliver forstået, til det, der bliver observeret.

122
00:06:41.900 --> 00:06:44.340
Fra tidligere tid har mænd prøvet at finde

123
00:06:44.340 --> 00:06:47.240
en ordre og fænomener, som, i denne forhold,

124
00:06:47.600 --> 00:06:49.240
ser kaotiske eller uforståelige.

125
00:06:49.800 --> 00:06:52.160
Men når man finder en ordre og kaos,

126
00:06:52.500 --> 00:06:54.720
er sådan en forståelse ikke permanent eller eternal,

127
00:06:54.960 --> 00:06:58.520
men en temporær forståelse, resulterende af nødvendige processer,

128
00:06:59.310 --> 00:07:01.700
hvor en ny struktur kan opstå.

129
00:07:02.440 --> 00:07:05.620
Både ordre og natur, form og kunst, er

130
00:07:05.620 --> 00:07:09.860
konsekvent resultatet af en kontinuerlig forståelse, måske en

131
00:07:09.860 --> 00:07:13.840
ustabil forståelse, uden at en selvorganisation kan skete.

132
00:07:14.800 --> 00:07:17.420
Sådan en kaos og ordre er ikke permanent

133
00:07:17.420 --> 00:07:21.960
forståelser, men polar eller komplementære energi- forståelser

134
00:07:21.960 --> 00:07:24.640
og en permanent forandring, en permanent genesis.

135
00:07:25.300 --> 00:07:27.300
Så det faktum, at en ordre kan komme

136
00:07:27.300 --> 00:07:29.840
fra kaos og etropi, er ikke kun en

137
00:07:29.840 --> 00:07:34.200
mythologisk forståelse, men en af matternes mest fundamentale

138
00:07:34.200 --> 00:07:39.940
organisationsmoder, og samtidig en af vores mest permanente

139
00:07:39.940 --> 00:07:40.500
forandringer.

140
00:07:46.360 --> 00:07:46.740
Godt.